Intensitet og kontinuitet

​Opholdet på Kildebo er kendetegnet ved, at være afgrænset i tid, oftest 3 til 6 måneder.  Der opstilles overordnede mål for perioden og der arbejdes med delmål i sekvenser tilpasset den enkelte klients kapacitet (GAS mål). Alle faggrupper har deres base på selve trænings/ behandlingsafsnittet og er som udgangspunkt tilstede på alle hverdage.

Alle faggrupper bidrager til og arbejder efter de såkaldte håndteringsplaner. Det kan f.eks. dreje sig om beskrivelser af, hvordan der trænes ved forflytninger, spisning, morgentoilette, kommunikation etc. Faggrupperne underviser og superviserer hinanden således, at alle kan løse de gennerelle opgaver kvalificeret og forsvarligt.

Intensiteten af indsatsen fastsættes ud fra den ambition om, at den enkelte får mest muligt ud af sit ophold på Kildebo. Intensiteten afstemmes efter kursistens kapacitet, på samme måde som der tages hensyn til antallet af mål.