Konsekvenserne ved hjerneskade
Efterforløbet i forbindelse med hjerneskade er ofte længerevarende, og mange vil opleve begrænsninger både fysisk og mentalt. Ikke to forløb er ens, og det er derfor vigtigt, at personalet der hjælper dig videre med rehabiliteringen har en forståelse for hvilken indvirkning skaden har på din situation, og derfor også på dit liv.
Hvad enten man som person rammes af blodprop, blødning eller skade på hjernen forårsaget af traume, vil ens vanskeligheder være forskellige fra person til person.
Af vanskeligheder kan nævnes kraftnedsættelse i ben og arme, ansigtslammelse, føleforstyrrelser, problemer med at gå og problemer med at bruge hånd/arm, synsforstyrrelser mm. Flere vil også opleve vanskeligheder af mere mental og følelsesmæssig karakter, og kan således opleve at personligheden ændres, humøret forværres, man får lettere til gråd eller latter mm.
Stikord: Blodprop, hjerneskade, blødning, kraftnedsættelse, vanskeligheder, føleforstyrrelser, hjernesagen, rehabilitering, Kildebo