Forskning og udvikling
På Kildebo udvikler vi os både internt og sammen med eksterne samarbejdspartnere
Forskning
Som en del af vores indsats for at sikre høj faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling, deltager vi aktivt i forskningsprojekter inden for neurorehabilitering. Vores mål er at bidrage med ny viden og evidensbaserede metoder, som styrker behandlingen af mennesker med erhvervet hjerneskade.
På Kildebo arbejder vi også med inhouse projekter, men vi er meget interesseret i at udvide vores samarbejde og deltage i forskningssamarbejder med andre fagmiljøer og institutioner.
Er du interesseret i et forskningssamarbejde, er du meget velkommen til at kontakte neuropsykolog Signe Jyde Pedersen på sigpe@faxekommune.dk.
Udvikling
På Kildebo er der nedsat en gruppe bestående af leder, neuropsykologer, udviklingsterapeut og forløbskoordinator, der varetager den løbende udvikling.
I udviklingsgruppen arbejdes der på at udvikle og optimere vores arbejdsgange både internt i huset og ift. vores samarbejdspartnere. Der arbejdes på at opdatere og implementere nyeste viden omkring rehabiliteringsindsatser i den specialiserede neurorehabilitering.